Generelle oplysninger
Gulvland - Enkeltmadsvirksomhed
33850964
Bøgevej 19, 9430 Vadum
kontakt@gulv-land.dk
60671952
Betaling
Visa/Dankort, Dankort, Visa Electron, Mastercard, Visa, Mobilepay, Applepay, Bankoverførsel
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Vi tager ikke kortgebyrer.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Fragt
Vi gør alt hvad vi kan for at levere dine varer så hurtigt som muligt. Da vores varer er meget forskellige i størrelse, varierer priserne også meget.
Der er aldrig indbæring med i vores leveringspriser, vi leverer til kantsten eller nærmeste posthus/pakkeboks.
Hvis du ikke er hjemme ved levering og det ikke er noteret ved bestilling at varen må stilles, tager fragtmanden varerne med retur, og der vil blive opkrævet 150 kr. for genudkørsel.
- Afhentning i butikken - 0 kr.
Du får en e-mail fra os så snart dine varer er klar til afhentning. Det er ikke muligt at afhente varer før du har modtaget denne e-mail! Forventet ekspeditionstid er normalt 3-5 hverdage medmindre andet er nævnt på varen. Vær opmærksom på at der er ikke indregnet paller eller anden emballage i prisen.
- Levering med fragtmand 399 Kr.
Hvis du ønsker at blive ringet op inden levering af fragtmanden så noter det i kommentarfeltet under bestillingen. Vær opmærksom på at opringning er et ønske, og ingen garanti, for at du bliver ringet op, da det er op til den enkelte fragtmand. Der er tale om en kantstenslevering uden indbæring og kun på et kørefast underlag. Hvis varen må stilles uden kvittering skal det skrives i det tomme felt under bestillingen. (Krav til kørefast underlag gælder også her).
Det er ikke muligt at få en tidslevering.
- GLS Pakkeshop levering 0-10 kg. - Fra 49 kr.
Denne fragtmulighed bruges typisk til de helt små ordre hvor der skal sendes måtter, lim, plejeprodukter, småtilbehør og lignende. Her leveres der altid til pakkeshop. Det er ikke muligt at sende varer der er længere end 190 cm. med GLS da GLS maks. længde er 200 cm. inkl. indpakning. Derfor kan lette varer der er over 190 cm. ikke sendes med GLS.
Der leveres kun til Danmark
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kontakt@gulv-land.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for alle varer leveret med fragtmand. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste 399 kr.
Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
Der er ingen fortrydelsesret ved erhvervskøb.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
https://shop100562.sfstatic.io/upload_dir/pics/Standardfortrydelsesformular.pdf
Varen sendes til:
Kontakt os for at aftale, hvor varen skal sendes hen.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Kontakt os for at aftale, hvor varen skal sendes hen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kontakt@gulv-land.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Navn, adresse og telefonnummer til der, hvor varen skal sendes fra.
Personoplysningerne registreres hos Gulvland og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på gulv-land.dk er Gulvland.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: kontakt@gulv-land.dk.